Hjemme igen i den lånte lejlighed er fødderne godt ømme, øjnene er godt trætte og hovedet trænger til lidt hvil efter de mange nye indtryk.
Det lykkedes mig at finde ind til centrum udfra mine værters beskrivelser med kun en enkelt lille omvej. Om nej de 4-5 km. føltes ikke som særligt lange - på vej ud. Hjemvejen føltes klart længere, hvilket selvfølgelig ikke mindst skyldtes, at jeg lignede et andet pakæsel belæsset med alle mine fyldte poser, da turen gik hjemover.
Størstedelen af dagen er blevet brugt på at sjoske rundt i hyggelige gader med en umiskendelig Parisisk "feel" og holde uforholdsmæssigt mange pauser i de utroligt mange parker, hvor der alle steder er de samme rød-gu-blå-malede metallegepladser med hegn omkring.
Pauserne skyldtes udover at min krop rent fysisk lige skulle vende sig til de knap 30 graders varme, at jeg også mentalt lige skulle akklimatisere. Det var som om mit hoved stadig befandt sig på den forkerte side af flyveturen til Beograd, mens min krop meget sikkert befandt sig i 30graders varmt storbykaos. Efter et par park-pauser var hovedet tilbage på mine skuldre og helt klar til at indtage Beograd. Og det er en spændende by. Arkitektonisk en underlig blanding af sovjetæra og europæisk 1800talsbyggerier og så med den underliggende sydeuropæiske følelse af varm, støvet luft. Befolket af de smukkeste mennesker - den perfekte blanding af mellemøstlig skønhed og europæisk-slaviske træk, som en af mine gode venner og åndsfæller ud i fascinationen af det dersens Østeuropa engang prøvede at forklare mig, da jeg fortalte, at jeg skulle til Serbien.
Det kan derfor heller ikke overraske nogen, at der ikke er mange, der er så lyshårede og blege som mig. Det var ikke lige mig, der fik det bedste af Mellemøsten og Østeuropa, da der blev uddelt udseender, så jeg forestillede mig ikke, at jeg ville blende særlig godt ind. Men hvad sker der så? Ja, jeg kan simpelthen gå for at være russisk. Surprise! Så jeg skiller mig faktisk ikke rigtig ud - før folk tiltaler mig på det der russisk, som jeg altså ikke er så stærk i, som jeg gerne ville have været.
På trods af sprogbarriere (okay, de fleste er faktisk virkelig gode til engelsk - jeg overvejer om ikke der er en sammenhæng mellem et sprogs størrelse og udbredelse og evnen til fremmedsprog - min taxachauffør i går nat var tudse-gammel, men knaldgod til engelsk) er det alligevel lykkedes mig at shoppe uforholdsmæssigt meget. Toiletskabet er blevet fyldt op (fordi det altså bare er så svinebilligt at købe her) og der er kommet et par nye bøger til hylden - og til godnatlæsningen.
Deruodver er der blevet investeret i en helt gammeldags telefon, der kan bruge almindelige simkort (i modsætning til det der smarte Apple-produkt, jeg render rundt med til daglig) og som jeg derfor kan have et lokalt simkort i. Sikke mange penge, der bliver sparet på den konto nu! Jubi! Og hvad der er sparet, er jo som bekendt tjent. Bumbum.
Inden jeg gik lidt shop amok, brugte jeg det meste af dagen på Kalemegdan Citadel, som er bygget der hvor Sava floden møder Donau. En perfekt placering, der gør at den del af byen er blevet stormet 44 gange, når den ene erobringshær har afløst den anden.
Udsigten er ganske udmærket:
Når nu man ikke har en kæreste med, man kunne kysse på og holde i hånden, er volden rundt om citadellet også et ganske udmærket sted at sidde og lufte sine tæer, mens man skriver postkort og sipper espresso.
Anlægget bliver ikke længere brugt til militært forsvarsværk og så kan man jo ligeså godt bruge pladsen mellem de mange volde til noget fornuftigt. For eksempel har både en basketklub og en tennisklub baner i det gamle forsvarsværk. Derudover ligger der selvfølgelig de obligatoriske museer - bl.a. et militærmuseum med et hav af udstillede våben og maskiner fra de sidste mange krige. Udover dette sikkert meget unikke militærmuseum er der også blevet plads til en zoologisk have - og se den er straks kommet på min liste over ting, jeg gerne vil se denne weekend.
Om lidt går turen til afslutningsfest for en gruppe interkulturelle highschoolers og måske videre ud i det serbiske natteliv. Det kan kun blive godt!
Det lykkedes mig at finde ind til centrum udfra mine værters beskrivelser med kun en enkelt lille omvej. Om nej de 4-5 km. føltes ikke som særligt lange - på vej ud. Hjemvejen føltes klart længere, hvilket selvfølgelig ikke mindst skyldtes, at jeg lignede et andet pakæsel belæsset med alle mine fyldte poser, da turen gik hjemover.
Størstedelen af dagen er blevet brugt på at sjoske rundt i hyggelige gader med en umiskendelig Parisisk "feel" og holde uforholdsmæssigt mange pauser i de utroligt mange parker, hvor der alle steder er de samme rød-gu-blå-malede metallegepladser med hegn omkring.
Pauserne skyldtes udover at min krop rent fysisk lige skulle vende sig til de knap 30 graders varme, at jeg også mentalt lige skulle akklimatisere. Det var som om mit hoved stadig befandt sig på den forkerte side af flyveturen til Beograd, mens min krop meget sikkert befandt sig i 30graders varmt storbykaos. Efter et par park-pauser var hovedet tilbage på mine skuldre og helt klar til at indtage Beograd. Og det er en spændende by. Arkitektonisk en underlig blanding af sovjetæra og europæisk 1800talsbyggerier og så med den underliggende sydeuropæiske følelse af varm, støvet luft. Befolket af de smukkeste mennesker - den perfekte blanding af mellemøstlig skønhed og europæisk-slaviske træk, som en af mine gode venner og åndsfæller ud i fascinationen af det dersens Østeuropa engang prøvede at forklare mig, da jeg fortalte, at jeg skulle til Serbien.
Det kan derfor heller ikke overraske nogen, at der ikke er mange, der er så lyshårede og blege som mig. Det var ikke lige mig, der fik det bedste af Mellemøsten og Østeuropa, da der blev uddelt udseender, så jeg forestillede mig ikke, at jeg ville blende særlig godt ind. Men hvad sker der så? Ja, jeg kan simpelthen gå for at være russisk. Surprise! Så jeg skiller mig faktisk ikke rigtig ud - før folk tiltaler mig på det der russisk, som jeg altså ikke er så stærk i, som jeg gerne ville have været.
På trods af sprogbarriere (okay, de fleste er faktisk virkelig gode til engelsk - jeg overvejer om ikke der er en sammenhæng mellem et sprogs størrelse og udbredelse og evnen til fremmedsprog - min taxachauffør i går nat var tudse-gammel, men knaldgod til engelsk) er det alligevel lykkedes mig at shoppe uforholdsmæssigt meget. Toiletskabet er blevet fyldt op (fordi det altså bare er så svinebilligt at købe her) og der er kommet et par nye bøger til hylden - og til godnatlæsningen.
 |
| Her er, hvad der kommer til at gøre min kuffert noget tungere, når jeg flyver hjem på mandag. |
Deruodver er der blevet investeret i en helt gammeldags telefon, der kan bruge almindelige simkort (i modsætning til det der smarte Apple-produkt, jeg render rundt med til daglig) og som jeg derfor kan have et lokalt simkort i. Sikke mange penge, der bliver sparet på den konto nu! Jubi! Og hvad der er sparet, er jo som bekendt tjent. Bumbum.
Inden jeg gik lidt shop amok, brugte jeg det meste af dagen på Kalemegdan Citadel, som er bygget der hvor Sava floden møder Donau. En perfekt placering, der gør at den del af byen er blevet stormet 44 gange, når den ene erobringshær har afløst den anden.
Udsigten er ganske udmærket:
Når nu man ikke har en kæreste med, man kunne kysse på og holde i hånden, er volden rundt om citadellet også et ganske udmærket sted at sidde og lufte sine tæer, mens man skriver postkort og sipper espresso.
Anlægget bliver ikke længere brugt til militært forsvarsværk og så kan man jo ligeså godt bruge pladsen mellem de mange volde til noget fornuftigt. For eksempel har både en basketklub og en tennisklub baner i det gamle forsvarsværk. Derudover ligger der selvfølgelig de obligatoriske museer - bl.a. et militærmuseum med et hav af udstillede våben og maskiner fra de sidste mange krige. Udover dette sikkert meget unikke militærmuseum er der også blevet plads til en zoologisk have - og se den er straks kommet på min liste over ting, jeg gerne vil se denne weekend.
Om lidt går turen til afslutningsfest for en gruppe interkulturelle highschoolers og måske videre ud i det serbiske natteliv. Det kan kun blive godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar