Det er svært at komme til Tindouf fra Danmark. Faktisk fra de fleste steder i verden.
Men nu er vi her, og har været her omkring er døgn. Vi ankom kl 4 natten mellem mandag og tirsdag. Efter at have tilbragt næsten tredive timer på farten.
Vores billet lød på tre fly og en rejsetid på tolv timer.
Når man flyver med Air Algerie, er rejsetid kun vejledende - åbenbart. Og en forsinkelse på næsten en time fra Paris giver i følge flypersonalet en 50-50-chance for at nå den flyforbindelse der er skemalagt til at lette 45 minutter efter vores planmæssige touch down. Det kunne måske godt lade sig gøre. I teorien.
Vi missede vores fly med ti minutter og var pludselig strandet i Oran kl 22 om aftenen. En lufthavn uden Air Algerie-personale, men masser af vagter, der kun kunne fransk og en ATM, der var løbet tør for penge. Og med næste direkte forbindelse til Tindouf om en uge.
Efter flere mere og mere desperate opkald til vores kontaktperson i Tindouf, der tolkede og kommunikerede med de flinke men i sidste ende uhjælpsomme vagter, så det ret sort ud. Måske kunne vi komme til Algiers i morgen og derfra til Tindouf. Måske ville Air Algerie betale. Måske skulle vi overnatte i lufthavnen.
Vores kontaktperson insisterede på at vi hverken skulle betale billetter eller hotel. Vi var ret ligeglade med om vi skulle lægge ud for hotel og billetter. Bare vi kunne komme til Tindouf mandag.
Efter fire timers tålmodig venten lykkedes det at finde ud af at næste fly til Algiers ville lette dagen efter Kl 11. Det gav os fem timer til at sove - hvis vi fandt et hotel nu.
Ingen kunne hjælpe. Men med på lufthavnens wifi fandt vi vejen til et hotel en kilometer væk. Vi pakkede vores ting og gik målrettet mod udgangen.
Og blev resolut stoppet af vagten. Hvor var vi på vej hen? Til et hotel for at sove. Ville vi tage en taxa? Nej, vi havde jo ingen penge. Hvordan ville vi så komme derhen? Ved at gå. Nej! På et splitsekund ændrede hans ansigtsudtryk sig til en blanding af beslutsomhed og forbløffet frygt.
Og ti minutter senere stod der en Air Algerie-medarbejder med nye billetter, en hotel-voucher og en taxa.
Hotellets navn lød som en IS-kriger og interiør og udsmykningen var en blanding af charterferie og falmet kolonitid.
Men der var en rigtig seng, et bad og morgenmad morgen efter. Alt taget i betragtning bedre en den dobbeltseng, vi havde indrettet af to metalbænke i lufthavnen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar