Stærke kvinder og Sovjetminder. What's not to like?
Som en hver anden tidligere sovjetstat har Ukraine sine bombastiske mindesmærker over Den Store Fædrelandskrig. Den der krig vi andre bare kalder den anden. Verdenskrig forstås. Men for Sovjetunionen var det Den Store Fædrelandskrig og den kræver et mindesmærke.
I Ukraine er det mindesmærke blevet en form for ukrainsk version af Frihedsgudinden: En mægtig kvinde i skinnende stål, som man ikke kan undgå at se, når man kører fra lufthavnen mod bymidten.
Det er Røde Mor.
Og sidst men ved Røde Mor bestemt ikke mindst: Den evigt brændende flamme.
Som en hver anden tidligere sovjetstat har Ukraine sine bombastiske mindesmærker over Den Store Fædrelandskrig. Den der krig vi andre bare kalder den anden. Verdenskrig forstås. Men for Sovjetunionen var det Den Store Fædrelandskrig og den kræver et mindesmærke.
I Ukraine er det mindesmærke blevet en form for ukrainsk version af Frihedsgudinden: En mægtig kvinde i skinnende stål, som man ikke kan undgå at se, når man kører fra lufthavnen mod bymidten.
Det er Røde Mor.
Imponerende som sådanne skulpturer har det med at være - ikke mindst når de er sovjetiske. Alligevel er hun mere imponerende end fx soldaten i Treptower Park i Berlin. Måske fordi hun er i stål og skinner i solen.
Vi var i hvert fald meget imponerede. NAUsen og mig.
Som det sig hør og bør, var der også et bombastisk indgangsparti:
Og en samling af militærformåen fra krigen. Det har jeg alligevel ikke set andre steder (endnu).
Det måske allerbedste ved disse mindesmærker er de udhuggede skulpturer. Menneskene. Historien om et helt folks krig. Et helt folks lidelse og selvopofrelse.
Og sidst men ved Røde Mor bestemt ikke mindst: Den evigt brændende flamme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar