Seminaret er vist ikke officielt startet endnu - mandag er trods alt bare "rejsedag" - men vi har nu alligevel været samlet nede i seminarsalen. Næsten alle sammen. Det lader til at størstedelen af den danske delegation lader vente på sig. Men stadig.
Aftensmaden blev serveret på rigtig østeuropa-hotel-maner med forretten ventende ved bordet og hovedretten serveret, så snart man har slikket det sidste forret væk. Der var dog ingen dessert. Øv.
Og jeg fik selvfølgelig placeret mig ved underviserbordet, som den dengse jeg nu engang er.
Man kunne frygte at sådan en umiddelbar afstandtagen til de andre deltagere ville brændemærke mit sociale engagement på seminaret, men det fik 45 minutters intensive teambuildingøvelser heldigvis lavet om på.
Så nu har jeg fortalt halvdelen af deltagerne, at jeg har redet. Og hele forsamlingen er blevet bekendt med, at jeg er en af de få - og mærkelige - der kan lide tidlige morgener.
Til gengæld er der kun to i hele forsamlingen, der kan røre deres næse med tungen. Og kun en, der har et fornavn på mere end 9 bogstaver. Det er Marja-Riitta, som jeg deler værelse med. Finne, aktiv i 4H (lidt ligesom vores ungdomskoler) og mor til 4 med endnu en på vej.
Der er en del i selskabet, der kan mere end 3 sprog og mange kender hinanden i forvejen. Eller også får sprogfælleskaberne det bare til at virke sådan.
Marja-Riitta og jeg er gået tidligt til ro i dag. Hun er gravid-syg, og mit hoved er ved at eksplodere. Så jeg har allieret mig med cola.
I morgen skal vi bruge nærmest hele dagen på mere "lær hinanden at kende". Det er fedt at være kursist på sådan et løst program. Og selvfølgelig godt og vigtigt når en stor del af programmet handler om at bygge nye partnerskaber.
Men hvis det var mig, der skulle forvalte så mange penge, havde jeg nok proppet programmet lidt mere.
Aftensmaden blev serveret på rigtig østeuropa-hotel-maner med forretten ventende ved bordet og hovedretten serveret, så snart man har slikket det sidste forret væk. Der var dog ingen dessert. Øv.
Og jeg fik selvfølgelig placeret mig ved underviserbordet, som den dengse jeg nu engang er.
Man kunne frygte at sådan en umiddelbar afstandtagen til de andre deltagere ville brændemærke mit sociale engagement på seminaret, men det fik 45 minutters intensive teambuildingøvelser heldigvis lavet om på.
Så nu har jeg fortalt halvdelen af deltagerne, at jeg har redet. Og hele forsamlingen er blevet bekendt med, at jeg er en af de få - og mærkelige - der kan lide tidlige morgener.
Til gengæld er der kun to i hele forsamlingen, der kan røre deres næse med tungen. Og kun en, der har et fornavn på mere end 9 bogstaver. Det er Marja-Riitta, som jeg deler værelse med. Finne, aktiv i 4H (lidt ligesom vores ungdomskoler) og mor til 4 med endnu en på vej.
Der er en del i selskabet, der kan mere end 3 sprog og mange kender hinanden i forvejen. Eller også får sprogfælleskaberne det bare til at virke sådan.
Marja-Riitta og jeg er gået tidligt til ro i dag. Hun er gravid-syg, og mit hoved er ved at eksplodere. Så jeg har allieret mig med cola.
I morgen skal vi bruge nærmest hele dagen på mere "lær hinanden at kende". Det er fedt at være kursist på sådan et løst program. Og selvfølgelig godt og vigtigt når en stor del af programmet handler om at bygge nye partnerskaber.
Men hvis det var mig, der skulle forvalte så mange penge, havde jeg nok proppet programmet lidt mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar